Er dit stjernetegn Tyren, trives du bedst, når din tilværelse er præget af ro, komfort, skønhed og materiel sikkerhed.
Du shiner, når du har en stabil hverdag med god økonomi, fast ejendom, lækre ejendele og stabilitet.
Du er ikke så begejstret for forandring og vil helst have en rolig, forudsigelig dagligdag med tid og ro til sanselig nydelse og luksus. Til skønne kaffepauser, afstressende massage og til at nyde din lækre frokost, dine aromatiske duftlys og den smukke blomsterbuket på dit bord.
Det er vigtigt for dig, at du kan tage det roligt og ikke skulle skynde dig, men have god tid til at nyde og være til stede i nuet.
Du er i dit es, når du er omgivet af smukke ting i lækre materialer. Du har en udpræget kvalitets- og materialesans.
Med Tyr som stjernetegn, shiner du, når du kan forkæle dig selv med komfort og luksus. Du elsker god mad og alle andre sanselige fornøjelser.
Du vil gerne se godt ud, med lækkert, komfortabelt tøj, der oser af kvalitet, sensualitet og klasse.
Du elsker det at se godt ud og have lækre ting – i en grad, så du måske godt kan identificere dig lidt med dit udseende og de ting, du ejer?
Du ved, hvad du gerne vil have, og du går ikke på kompromis. Det gør også, at du virker meget stabil og pålidelig på andre.
Du går heller ikke på kompromis med din væremåde – du er den, du er, og forstiller dig aldrig. Og du har ingen interesse for folk, der virker falske.
Fordi du er så meget dig selv og in tune med din krop har du også en rigtig god fornemmelse for andre. Du kan med det samme se, når andre ikke er sig selv.
Du er meget venligsindet og charmerende og vil gerne have fred og ro omkring dig. Derfor er du også rar at omgås for andre.
Du trives med at være praktisk og har en udpræget sans for praktiske gøremål og for det at organisere. Ligesom du også har sans for indretning, styling og andet, der har med æstetik at gøre.
Du har en stor vedholdenhed og er i stand til at holde din kurs, uanset hvad.
Derfor shiner du også ved langsigtede opgaver, hvor det handler om at holde ved for at lykkes. Slow and steady wins the race er dit motto.
Du tager dig god tid til at overveje og mærke efter, inden du tager en beslutning. Men når du først har valgt, er der ingen slinger i valsen – du bliver ved, indtil du når dit mål.