Solen i Stenbukken
Har du Solen i Stenbukken? Så vil du gerne nå ekstremt høje mål ved at arbejde struktureret og disciplineret i lange, seje træk. Du er en mester i stamina, ansvarlighed og selvdisciplin.

Som Stenbuk vil du gerne bruge denne ekstreme udholdenhed og arbejdsomhed til at opnå store, konkrete bedrifter. At “bygge” noget beundringsværdigt, substantielt og varigt.

Du er yderst ambitiøs og elsker store udfordringer, der kræver slid og vedholdenhed. For du ved, at hvis du først sætter dig et mål, så når du det – om det så tager 5, 10 eller 20 år. Du bliver bare ved med at sætte et ben foran det andet.

Du shiner, når du bruger din stamina, og når du høster frugterne og anerkendelsen for din dygtighed og arbejdsomhed.

Du er meget ansvarlig og trives bedst med struktur. Derfor er du også en naturlig leder, og folk har det med automatisk at lægge stort ansvar på dine skuldre – fordi du kan bære det, og du virker til at kunne lide det.

Derfor vil du typisk også støt og roligt avancere i din karriere og til sidst nå toppen.

Du vil gerne være den bedste på dit felt – intet mindre kan gøre det. Men du er også klar til at lægge det slid i det, der skal til. Du vil ikke anerkendes uretmæssigt – du vil have kredit for dit reelle arbejde.

Du er ret traditionel og trives med at gøre ting systematisk og by the book.

Økonomi og materiel sikkerhed er af stor betydning for din trivsel. Du vil gerne opnå store ting på den front også.

Du har en udpræget kvalitetssans. Du vil have det ypperste – eller intet. Heller vente til, du kan købe det bedste, end at købe en dårlig kopi. Man skal yde, før man kan nyde, er dit motto!

Du vil gerne have høj social status, og det er vigtigt for dig at bygge noget stort og varigt op, som kan stå til eftertiden. En form for eftermæle.

Din offentlige status er af så stor betydning, at du måske godt kan gå hen og identificere dig lidt med den? 🙃

Husk, at dit værd som menneske ikke afhænger af dine ydre præstationer og statussymboler.

Husk også, at der er andet i livet en slid og arbejde (selvom det faktisk også er noget, du finder glæde i). Du skal også give plads i tilværelsen til blot at være og nære dig selv.

Du er en god, ansvarlig og livslang ven. Du holder ved, og man kan altid regne med dig.