Solen i Skytten – Lær mere her
Har du Solen i Skytten? Så vil du gerne have frihed, eventyr og udvikling i dit liv. Du ønsker et liv, hvor du er din egen herre, og hvor du hele tiden kan udvide din horisont.

Med solen i Skytten, shiner du, når du har frihed og selvstændighed og kan tage på det ene spændende eventyr efter det andet.

Du vil altid gerne lære og er lidt af en evighedsstudent med mange uddannelser og kurser i bagagen. Der er altid mere givende viden bag den næste horisont.

Du trives med at søge mening og er meget filosofisk og idealistisk anlagt.

Du er ligeledes meget optimistisk og gavmild og vil gerne have retfærdighed i verden.

Du er ærlig og umiddelbar og har det med at sige din mening straks, råt for usødet. Det er dog ikke alle, der er klar til at høre sandheden, når som helst – så du kan godt få nogle knubs undervejs på den konto.

Du har brug for at være i bevægelse og trives med at rejse og møde nye mennesker – gerne fra fremmede kulturer.

Fordi du gerne vil være i bevægelse og hele tiden er orienteret mod den næste horisont, kan du måske også have lidt svært ved at afslutte, de ting, du allerede har sat i gang?

Du identificerer dig med det at være fri og på farten. Derfor er noget af det værste, du ved, at sidde fast og være begrænset i en hverdag, du ikke selv styrer.

Du har en god portion selvtillid og tro på, at det vil lykkes for dig – og derfor har tingene det også med at flaske sig for dig.

Møder du lidt modgang, rejser du dig blot op og hopper op på hesten igen. Der er intet, der kan slå din optimisme ud af kurs.

Du er typisk meget vellidt grundet din positive attitude.

Det er inspirerende for andre at se, hvordan du aldrig går i stå og altid bliver ved med at søge nye eventyr og ny udvikling.

Du er en god ven, som altid løfter humøret hos dine venner og hjælper dem med at fokusere på de nye positive muligheder i horisonten.